Afdelingsnyt

Print

Bjaelke 
Oktober 2009

Projektafdelingen er inde i en god udvikling med mange nye tiltag og en veloverstået vurdering af Nepenthes fremtidige program i Latinamerika, som overordnet konkluderede, at Nepenthes ikke blot har kapacitet og dokumenteret ekspertise, men også praktiserer en unik tilgang til samarbejdet med partnerorganisationerne og arbejder innovativt med kobling af lobbyarbejde og indkomstgenererende aktiviteter.

Nu venter vi på at Danidas styrelse tager stilling til selve programansøgningen i december med forventet opstart af programmet i februar 2010, hvilket indebærer mange nye spændende udfordringer og muligheder for både projektafdelingen og resten af Nepenthes, hvor fokus bl.a. vil være på at styrke sammenhængskraften i foreningen.


Projektnyt 2009

Projektafdelingen har opstartet et nyt projekt om bæredygtig turisme i Rio San Juan i Nicaragua med sin mangeårige partner Fundación del Rio

I Río Plátano Biosfæren i Honduras har Nepenthes opstartet et nyt projekt om bæredygtig skovforvaltning med organisationen Madera Verde.

Projektet Bæredygtig skovforvaltning for oprindelige folk i Rosita, Nicaragua er gået ind i sin 2. fase.

Med etableringen af et nyt samarbejde med organisationen CEJIS og midler til en såkaldt partnerskabsaktivitet, er de første skridt taget til Nepenthes’ fremtidige engagement i Bolivia med fokus på bæredygtig skovforvaltning.

Endelig skal det fremhæves at Nepenthes har indgået et 3-årigt CSR-samarbejde til 1,5 millioner med FDB (Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger), som bl.a. skal støtte arbejdet for bæredygtig skovforvaltning i Honduras og specifikt skal styrke skovkooperativerne – helt i tråd med andelsbevægelsens ånd.

Arkiv

December 2008